Shrinking – En terapitime du aldrig ønsker slutter

Serien følger terapeuten Jimmy Laird (Jason Segel), der selv hænger i laser efter sin kones død. I stedet for at håndtere sin egen sorg, kaster han sig ud i en helt ny terapeutisk metode: At sige præcis, hvad han mener, til sine klienter. Ingen filter. Ingen omsvøb. Og forbløffende nok – ingen sagsanlæg.

Det lyder som endnu en "mand i krise finder mening i livet"-historie, men her er forskellen: Det virker. Ikke bare for Jimmy, men også for seeren. Serien har en sjælden evne til at skifte fra tåkrummende komik til brutale sandheder på et splitsekund. Harrison Ford som den gnavne, men kærlige terapeut Paul er en gave til verden. Han spiller ikke bare rollen – han er Paul. Hver eneste scene med ham føles som at få en livslektion serveret af en mand, der helst ville være fri for dig.

Sæson 1: Et emotionelt knockout

Første sæson er en mesterlig opbygning af karakterer, der føles som rigtige mennesker. Jimmy er ikke en klassisk sympatisk hovedperson, men hans skæve måde at nærme sig terapi på giver serien en kant, der gør den svær at slippe. Hans dynamik med datteren Alice, der langsomt skal finde ud af, hvordan man lever med en far, der lige så meget har brug for en forælder, er hjerteskærende uden at være klistret sentimentalt.

Ford, Segel og en vidunderligt underspillet Jessica Williams som kollegaen Gaby skaber et ensemble, der føles som en rigtig familie. Og det er måske seriens største styrke – den formår at gøre en flok terapeuter og deres dysfunktionelle klienter til mennesker, du selv ville ønske, du kunne booke tid hos.

Sæson 2: Kan man blive helet – eller bare bedre til at håndtere kaos?

Anden sæson tager, hvor første slap, og skruer op for både det tragikomiske og det rørende. Uden at afsløre for meget, så bliver temaet om at bevæge sig fremad uden nødvendigvis at blive hel igen endnu mere centralt. Serien balancerer på en knivsæg mellem humor og smerte, men den snubler aldrig. Hvis noget, så bliver den endnu bedre til at fange nuancerne i de relationer, den har bygget op.

Det er en sjælden fornøjelse at se en serie, der tør være ærlig om sorg uden at drukne sig selv i melodrama. Shrinking er på mange måder en serie om at komme sig – ikke nødvendigvis helt, men nok til at man kan grine af det. Og det er måske den vigtigste lektie, den lærer os.

Hvis du har brug for en serie, der får dig til at grine, mens den sætter en knytnæve af følelser i maven på dig, så er Shrinking et must. Det er en cocktail af komik, brutal ærlighed og Harrison Ford, der siger ting som "I’m too old for this shit", uden at man et sekund tvivler på, at han mener det.

4 ud af 5 Apropos-stjerner. Kun fordi jeg har brug for noget at glæde mig endnu mere til i sæson 3.