Adolescence – En rå, smuk og kaotisk coming-of-age-fortælling

Hvis du troede, at Euphoria og Skins havde sat standarden for ungdomsdrama, så tænk igen. Adolescence tager det velkendte coming-of-age-format og river det fra hinanden, for så at samle det igen – grimt, smukt og ufiltreret. Serien følger en gruppe teenagere i en anonym storby, hvor livet ikke leves, men overleves. Hver karakter er en eksplosion af kaos og desperation, og alligevel føles det hele brutalt ægte.

Historien: Et spejl af en fortabt generation

Hovedpersonen, 17-årige Noah, er lige på kanten mellem barn og voksen – fanget i en verden, hvor voksne ikke forstår, og vennerne kun er der, så længe festen varer. Serien skildrer ungdomslivet med en kompromisløs ærlighed, hvor sociale medier, kærlighed, stofmisbrug og angst bliver flettet sammen i en fortælling, der føles mere som et dokumentarisk kig ind i en generation på randen.

Skuespillet: Så ægte, at det gør ondt

Castet består af en blanding af nye talenter og etablerede navne, og de leverer præstationer, der får det til at føles, som om du kigger direkte ind i deres sjæl. Hovedrollen spilles af en forbløffende intens skuespiller (indsæt navn), der formår at balancere mellem sårbarhed og vrede på en måde, der føles næsten for tæt på. Resten af ensemblet er lige så stærkt – ingen karakterer er karikaturer, og alle har en smerte, der driver dem frem.

Visuel stil: Mørk, smuk og kaotisk

Visuelt er Adolescence en blanding af håndholdt realisme og drømmende sekvenser, der trækker dig dybere ind i karakterernes sind. Soundtracket er en perfekt blanding af dystre beats og rå indieballader, som føles som soundtracket til en ungdom, der konstant er på grænsen til at falde fra hinanden.

Hvad gør den speciel?

I modsætning til mange andre ungdomsserier forsøger Adolescence ikke at forklare eller dømme sine karakterer. Den lader dem bare være – fejlfyldte, ødelagte, levende. Det er ikke en serie, der glorificerer eller moraliserer, men en, der tør vise virkeligheden, som den føles, når man er 17 og tror, at hvert valg er et spørgsmål om liv eller død.

Dom:

Adolescence er ikke en feel-good-serie. Det er en serie, der efterlader dig åndeløs, ramt og måske endda en smule knust. Men vigtigst af alt – den føles sand. Og det er netop derfor, du ikke må misse den.

5 ud af 5 Apropos-stjerner. Fordi ungdommen aldrig har været så rå og ægte.