Når torsdagen føles som mandag
Torsdag på Roskilde er lidt af en hængeparti. First Days er forbi, og Orange har åbnet – men programmet føles, som om det stadig venter på at vågne. Du har sol i nakken, lidt for lidt søvn og brug for noget, der kan bringe dig tilbage i kroppen. Det her er ikke dagen med flest must-sees – men her er seks navne, der kan overraske, forføre eller i det mindste holde dig væk fra campen et par timer.
Stormzy
Britisk grime med globalt gennemslag
Stormzy er den slags navn, der ser bedre ud på plakaten end det nødvendigvis lyder live. Men det er stadig et navn, du ikke springer over. Når han rammer scenen, gør han det med tung bas, politisk indignation og grime-flows, der stadig lyder friske. Albummet Heavy Is the Head satte ham på det globale kort, og hans liveshows er ofte pakket med ild, attitude og uforudsigelighed. Er det revolution? Nej. Men det er solid, svedig torsdag aften.
Arca
Dekonstrueret lydkunst forklædt som rave
Arca er ikke her for at gøre dig tryg. Hendes musik er fragmenteret, voldsom, dragende – og fuldstændig uimodståelig, hvis du tør overgive dig. Hun arbejder i krydsfeltet mellem kunst og kaos, og hendes shows føles mere som performance end koncert. Arca er ikke nødvendigvis for alle. Men hun er for dig, der gerne vil rykkes ud af din festivalslumren og føle noget, du ikke helt kan forklare bagefter.
FKA twigs
Barok futurisme med silkeblød brutalitet
FKA twigs er et væsen. Ikke en popstjerne, ikke en performancekunstner, men noget midt imellem. Hendes live-shows blander dans, visuals og vokal i en slags drømmende art-pop-meditation, der kan få selv den mest støvede festivalgænger til at stå stille. Hun er kompromisløs, og det kan virke elitært – men hvis du overgiver dig, er der belønning i hvert eneste beat. Ikke til campfest, men til sjælen.
horsegiirL
Hyperfeminin techno med gummistøvleglamour
horsegiirL er, hvad der sker, når ravekultur møder My Little Pony og klubben kl. 03. Hun er TikTok-kitsch og Berlin-bas i samme åndedrag. Det er teatralsk, skævt og mærkeligt catchy. Du forstår det ikke helt – men du danser alligevel. Det er ikke dybt, men det er dybt mærkeligt. Og det er præcis det, der nogle gange skal til på en torsdag, hvor hovedet er tomt, og fødderne stadig vil lidt.
Anton Westerlin
Melankolsk pop med skandinavisk sensibilitet
Anton Westerlin laver pop, der lyder, som om han prøver at skrive soundtracket til dine allerbedste sommeraftener – og dine værste morgenfølelser. Det er pænt, lidt bittert, og det rammer ofte rent. Han er stadig i gang med at finde sin liveidentitet, men sangene er der. Og nogle gange er det faktisk nok. Især på en dag, hvor man ikke orker mere brøl og distortion.
D1MA
New school hiphop med energi og potentiale
D1MA har noget af den energi, torsdagen ellers mangler. Hans lyd ligger et sted mellem trap og pop, og han leverer det med nok attitude til at fange dig – også selvom du ikke kendte navnet før. Der er noget ungdommeligt og rastløst over hans stil, som passer perfekt til et Roskilde, der begynder at famle efter en retning midt i støvet. Giv ham en chance – han kan blive større, end du tror.
