Hvornår blev dårlig kvalitet okay, bare fordi det var gratis?

Velkommen til den moderne medieoplevelse.

Det er en ærlig undren. Hvornår holdt vi op med at gå op i, at en artikel også skulle føles godt? Hvornår besluttede redaktørgangen – eller måske bare en alt for ivrig SEO-ansvarlig – at design og læsevenlighed var mindre vigtige end klikrater og “viewability”?

‍

Og det er ikke kun én annonce. Det er et collage-agtigt inferno af blinkende bannere, algoritmestyrede anbefalinger, sponsorerede artikler forklædt som redaktionelt indhold og… hvad er det der? En popup for en webinar om pensionsopsparing midt i din anmeldelse af et nyt rapalbum?

Det værste? Det er næsten værre, hvis du betaler.

“Du kan jo bare tegne abonnement,” siger nogen. Jo, men hvorfor skal jeg betale for en artikel, der i sidste ende mest af alt ligner betalt indhold for MAX, en vinbar eller en kæresteplatform for folk med IBS?

Det handler ikke kun om penge

Det handler om tillid. Om at give dine læsere følelsen af, at du rent faktisk ville fortælle dem noget – og ikke bare fange dem i en reklamefælde med breaking-bjælker og clickbait-kulisse. Det handler om respekt for formatet. Og for læseren.

Og her kommer den pinlige indrømmelse: Jeg var nødt til at bygge min egen platform for at huske, hvordan det kunne føles.

Apropos Magazine har ikke noget loft over ambitionsniveauet. Men det har heller ikke annoncer. Endnu. Og skulle de komme, lover vi at du får en advarsel. Og at vi aldrig kommer til at reklamere for fodsvamp i en tekst om litteratur. Det må være en start.

EuroPerson, Jydevenue, PoliTikTokken…

Ja, vi laver grin med dem. Men det er ikke kun dem. Det er hele det landskab, hvor meninger og markedsføring smelter sammen i én lang, generisk strøm. Og hvis du sidder og tænker “jamen jeres anmeldelser er jo også bare holdninger” – så ja. Men de er vores holdninger. Ikke formuleret af en affiliate-partner i Köln.

Og hvad så?

Sådan her er det bare.

Men måske kunne det være anderledes. Måske kunne der findes medier, hvor designet er roligt, hvor skribenten får plads, og hvor du som læser føler dig lidt mindre som en målgruppe – og lidt mere som en person, der bliver talt til.

Det er i hvert fald dét, vi prøver her.