MØ - Det gyldne mellem punk og pop

0
100

Der er noget ved MØ, som føles som hjem. Hjem i en slags kaotisk ungdomsenergi, der nægter at vokse op, men alligevel lyder præcis, som den skal i en hal over Christiania en kold fredag aften i marts.

Fire stjerner

Fem stjerner

Det er svært at finde en scene mere MØsk end Operaen på Christiania. Rustik, punket og lidt skæv i fundamentet – ligesom hendes musik. Her er ingen fancy LED-lys eller overdreven koreografi. Bare Karen Marie, et band og et publikum, der er klar til at svede sig ind i fællesskabet.

Og det virker...

Fra første beat af New Moon til sidste råb på Final Song leverer MØ en koncert, der ikke forsøger at være noget andet, end hvad den er: Kropslig, upoleret, rå og opløftende. Hun råber mere end hun synger nogle gange, men det er en del af pakken. Ingen har bedt hende være glat.

Publikum er en blanding af nostalgikere og nye fans – dem, der var der fra Glass og Pilgrim-tiden, og dem der kom til via TikTok og Blur. MØ favner dem alle. Hun joker med publikum, slynger mikrofonen som en gymnasielærer på speed og rammer os i maven med en version af Maiden der er lige så sart, som den er voldsom.

Sætlisten hopper elegant mellem oldschool hits og nyere eksperimenter, og selv de sange, der måske ikke helt fungerer på album, får liv og mening live. Hun kan stadig noget med tension og forløsning, som få andre på den danske scene. Og hun gør det med fødderne solidt plantet i gulvet – og hjertet ude i hænderne.

Visuelt? Minimalistisk. Men intens.

En enkelt lysmand, lidt røg og så den der nærmest euforiske energi, der rammer, når man ved, man står i noget ægte. Hun kunne have spillet i Vega. Hun kunne have solgt Tivoli. Men hun valgte Christiania, og det giver mening. Her må hun være grim, stærk, sårbar – og politisk, uden at være plat.

Konklusion uden konklusion

MØ er stadig én af Danmarks vigtigste livekunstnere, og selv når hendes vokal glipper, glider hun aldrig af. Tværtimod. Hun læner sig ind i fejlene og forvandler dem til guld.

Bedømmelse: 5 ud af 5 stjerner

(…og måske den bedste venue hun har spillet i siden Roskilde 2014.)