Musik
D-A-D i Forum: En halvvissen fredag med højt hår og tunge riffs
Det er stadig noget særligt, når D-A-D spiller i hovedstaden. Men i Forum Black Box den 31. januar 2025 blev det ikke den triumf, mange havde håbet på. Bandet har ellers turneret solidt med deres nye album Speed of Darkness, og både pyroteknik og publikum var klar.
Fire stjerner
Fem stjerner
Opvarmningen var alt andet end lunken. Baest, det aarhusianske dødsmetalband, gik på scenen som aftenens hårde indslag og sparkede døren ind med brutal energi. Frontmand Simon Olsen fik smilet frem hos selv de mest garvede D-A-D-fans med sin præsentation: “Vi er Baest fra Aarhus, og vi er aftenens hårde indslag.” Et af højdepunkterne var, da Jesper Binzer selv joinede Baest på scenen til “King of the Sun” – en duet, der både overraskede og fungerede.
Da D-A-D gik på scenen lidt over ni, blev salen straks tændt. Åbningen med “God Prays to Man”, “Burning Star” og “Evil Twin” satte en vis tyngde, men det stod hurtigt klart, at Binzers vokal ikke var i topform. Flere numre blev leveret med en anstrengt stemme og tekniske problemer, der trak ned i det samlede udtryk.
De nye numre – især titelnummeret “Speed of Darkness” – havde svært ved at vinde salen. Publikum var mere med, når bandet gik tilbage i kataloget med sange som “Grow or Pay”, “Crazy Wings” og selvfølgelig den følelsesladede “Laugh ’n’ a ½”, hvor stemningen peakede.
Cobber kæmpede med nogle guitarkiks, men bandets samspil og rutine bar alligevel aftenen nogenlunde igennem. Man fornemmede, at de stadig nyder at stå på scenen, men også at det ikke var én af de aftener, hvor alt gik op i en højere enhed.
Ekstranumrene, med blandt andet “Sleeping My Day Away”, leverede varen. Og som altid sluttede de af med “It’s After Dark”, så publikum kunne gå hjem med det klassiske glimt i øjet og en vis form for tilfredshed i kroppen.
Refleksion:
Der er noget smukt ved at se et band som D-A-D holde fast i deres sceneformat og fans – selv når motoren hoster lidt i kulden. Forum-koncerten blev aldrig for alvor varm, men den beviste, at 40 års rockhistorie stadig kan skabe øjeblikke af magi – også selv om ikke alle sætninger sidder lige i skabet.
